MIN BLOG

Det kan give lidt uro i rækkerne, når man bliver træt af at følge strømmen, den offentlige mening, janteloven og andre vedtagne leveregler.

Det tynder måske ud i venneflokken, men ovre på den anden side er der altid nogen, der står og vifter begejstret med flag og velkomstbannere.


Bare vær dig selv!
Du er aldrig alene!

 

 

Dagens selvfede frø  Kan li'

 

 

 

 

 

 

 

Find 5 fejl!

Der er gået sport i at finde fejl og mangler i verden omkring os. 
Det er blevet en mani at finde fejl og utilstrækkeligheder ved os selv.
Det, vi fokuserer på, vokser.....

Find 5 rigtige!

Er det mon muligt at finde et par ting at glæde sig over derude i verden?
Kunne der gå sport i at klappe os selv på skuldrene over at være lige præcis den, vi er i dag - indeni som udenpå?
Det, vi fokuserer på, vokser.....

Måske skulle man overveje at putte nogle små selvfede frø i jorden. Det er jo snart forår Kærlighed

 

  Påmindelse!

 

Minder lige mig selv om,

at det, der er virkelig dårligt for mit ego,

højst sandsynligt er fantastisk godt for min sjæl.

Det er o.k. at lave fejl.

Det er o.k. at jokke i spinaten.

Det er mere end o.k. ikke at være perfekt.

Det er helt o.k. at være et menneske i udvikling.

 

Så jeg er - alt i alt - helt o.k. Kan li'

 

 

 

Evighedskalender

 


Vinter kommer, sommer går,
samme cyklus år for år.
Dog er intet helt det samme
inden for en cyklus' ramme.

 

Hver morgen har en mulighed -
skal det gå op/skal det gå ned??
Du vælger selv på hvilken måde,
du vender dig mod livets gåde.

 

Tør du være frejdig og tro det bedste?
Mistror du dagen, dit liv, din næste?

 

En ny dag er kommet - hej hop, hvor det går!
Du lever, du ånder, du ser, du forstår,
at trods vinterkulde og skrammer og sår,
så har du i hjertet den evige vår.

 

Så lyt til dit hjerte, dit væsens geni,
det taler kun sandhed, går aldrig i hi.

 

Kom sommer, kom vinter, kom det som forgår
kom cyklus, kom Alting - mit hjerte, det slår.

 

~AL/Oktober 2013