MIN BLOG

FRYGTEN FOR DØDEN - FRYGTEN FOR LIVET!!

Det er påske.


Fra gammel tid var påsketiden mange steder en fejring af foråret. Naturen bliver vakt til live igen og gør sig klar til endnu engang at forsyne folk og fæ med sine overdådige gaver. Lys efter mørke. Varme efter kulde. Liv efter død. Dette under blev fejret med taknemmelighed og offergaver. Livet var i centrum. 


For jøderne betød påsketiden fest til minde om dengang Moses med Guds indgriben førte det israelitiske folk ud af deres slaveri i Ægypten.


I tiden med Jesus føjedes en ny dimension til påsken. Det kom til at handle om liv og død på flere planer. "Mennesket skal ikke leve af brød alene". Det kom til at handle om ånd, om opstandelse, om liv efter døden, om det evige liv, om håb og ubegribelig kærlighed - men også en masse om smerte og lidelse - begreber som vi har sloges med lige siden.


Liv og død......


Skriftkloge har filosoferet og disputeret i årtusinder. Et oprindeligt, helt enkelt budskab er blevet vendt og drejet og fortolket. Døden blev til noget forkludret noget, "almindelige" mennesker frygtede eller ikke talte om. Og dette evige liv - det blev til noget, som kirken havde patent på forståelsen af. Det kunne gå to veje - og man kunne aldrig føle sig sikker Forvirret

Døden kom i centrum.


Intet under, at døden virkede/virker skræmmende - selv i år 2012. Frygten sidder dybt i os og tager i mange tilfælde en stor del af livsglædens kage.  


Liv og død...


Det er vel almindeligt at frygte det, man ikke kender til og som tilmed er  befængt med tabu. Det er nok de færreste, der klapper af begejstring og ser frem til, hvad der mon er på den anden side af denne mystike død. Og hvad er det for noget med dette evige liv....


Og, så er der alligevel de, som faktisk har været der. De forlod denne verden.  Blev erklæret klinisk døde. Ingen puls! Færdig! Punktum!


Og kom tilbage igen!!


De kan tilmed berette om, hvad de oplevede, hvad de erfarede og hvorfor de aldrig mere frygter døden.


Det er beretninger om håb, om forklarelse, om ubegribelig kærlighed, - om det evige liv. 


Beretninger, som de deler ud af til glæde og trøst for alle, der vandrer i dødens skygge.


Måske kan de være med til at løfte en flig af sløret for påskens mysterium.

Måske er der en direkte tråd tilbage til det påskebudskab, som er så svært at fatte.

Måske er det hele ikke så kompliceret.


Liv og død......

 

Hér følger Jon Schaus beretning om dengang, han døde og kom retur. Det er blot én af utallige vidnesbyrd om nær-død oplevelser - incl. men egen kære mormors Kys


Indslaget er på klingende norrrsk, men det går jo nok endda:

 

Som Jon siger: "Frygter du ikke DØDEN mere, så frygter du i hvert fald heller ikke LIVET." - Hvilken frihed!

 

(bedst med høretelefon eller højtaler)